fbpx
    Home / Opskrifter med 1883 citron sirup

    Opskrifter med 1883 citron sirup

    CITRON MARENGS ROULADE

    citron marengs roulade
    Dette skal du bruge:
    Dej
    • 5 æggehvider
    • 275 g sukker
    • 75 g mandelflager
    Fyld
    • 4-5 spsk 1883 citron sirup
    • 200 g mascarpone
    • 3 dl piskefløde
    • 1 tsk vaniljeestrakt
    • Revet citronskal
    Top
    • Flormelis
    Sådan gør du:
    1. Pisk æggehviderne hvide og stive.
    2. Tilsæt 1 spsk sukker ad gangen og pisk godt mellem hver, så sukkeret opløses.
    3. Pisk marengsen godt igennem.
    4. Beklæd en bageplade med bagepapir. Smør marengsen ud i et jævnt lag i en rektangel på 25×35 cm. Drys med mandelflager.
    5. Bag ved 180 grader i 10 minutter og skru herefter ned på 140 grader. Bag videre i ca. 15 minutter til marengsen er gylden og fast.
    6. Tag bunden ud og lad den afkøle lidt. Læg et skærebræt eller en bageplade med bagepapir på toppen, vip bunden rundt på dette, så siden med mandelflagerne ligger nederst. Træk forsigtigt bagepapiret af bunden og lad den afkøle helt.
    Fyld
    1. Pisk mascarpone, fløde og vanilje sammen til en tyk skum. Smag til med revet citronskal og 1883 citron sirup.
    2. Fordel flødeskummet ovenpå den afkølede rouladebund.
    3. Rul forsigtet rouladen på den korte led ved hjælp af bagepapiret.
    4. Sigt flormelis over rouladen og server straks.
    NOTE
    Kagen skal serveres straks, da marengsen hurtig bliver blød pga. fyldet.
    Opskrift og billede fra Louis og bearnaisen

    CITRON-FENNIKEL-ÆBLE SLAW

    Citron-fennikel-æble "slaw"

    Let, frisk og virkelig lækker salat, som passer perfekt som tilbehør til et stykke fisk eller en grillet kylling.

    Dette skal du bruge:

    • 2 hele fennikel
    • 2 spsk hvidvinseddike
    • ½ tsk havsalt
    • ½ tsk sukker
    • 1 hel usprøjtet citron
    • 2 mellemstore syrlige, sprøde æbler
    • ½ tsk jomfru i det grønne/nigellafrø.
    • 2 spsk 1883 citron sirup

    Sådan gør du:

    1. Del de to fennikel i halve og fjern den inderste stok i midten. Brug en mandolin eller lignende til at skære dem helt tynde skiver, ca. 1-2 mm’s tykkelse.
    2. Bland eddike med salt, 1883 citron sirup og sukker, og vend med de skivede fennikel.
    3. Lad blandingen stå 15-20 min til fennikelen begynder at falde let sammen.
    4. Skær citronen så tyndt som muligt, og fjern eventuelle kerner. Skær ligeledes æblet i helt tynde skiver.
    5. Vend æbler og citron med fennikel, og drys med nigellafrøene.
    Opskrift og billede fra alt.dk