fbpx
    Home / Opskrifter med 1883 Grøn æble sirup

    Opskrifter med 1883 Grøn æble sirup

    SALAT MED GRILLET ÆBLE OG GEDEOSTEBRØD

    Dette skal du bruge:

    • Hjertesalater
    • 1 bakke blandede salater
    • Olivenolie
    • Salt
    • Friskkværnet peber
    • Æbler
    • Rødløg
    • 45 g Pinjekerner
    • Grove baguetter
    • 1 rulle Frisk gedeost
    • 1 spsk. Olivenolie
    • 2 spsk. Flydende honning
    • 3 stilke Timian
    • 1883 grøn æble sirup

     

    Sådan gør du:

    Salat:

    1. Skyl hjertesalaterne, og skær det nederste stykke af stokken. Skær salaterne i kvarter på langs.
    2. Skyl og tør salatskuddene, og vend dem sammen med hjerte-salaterne. Dryp med 1 spsk. olie, og krydr med salt og peber.
    3. Skyl æblerne, og skær dem i både. Pensl æblebådene med lidt olie, og steg dem på en (grill)pande i 2 minutter på hver side.
    4. Pil rødløget, og skær det i smalle både.
    5. Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne.
    6. Bland æbler, rødløg og pinjekerner med salaten.
    7. Hæld 1883 grøn æble sirup over salaten som dressing.
    8. Anret salaten på 4 middagstallerkener.

    Gedeostebrød

    1. Skær brødet i grove stykker, top med skiver af gedeost, og læg dem på en bageplade. 
    2. Dryp brødet med olie og honning, og drys med timianblade. 
    3. Rist brødet i en 180° varm ovn i ca. 8 minutter.
    4. Servér sammen med salaten.
    Opskrift fra Coop

    ÆBLE CUPCAKES

    æble cupcakes

    Dette skal du bruge:

    • 125 g smør
    • 150 g blødt sukker
    • 80 g marcipan
    • 2 stk. æg
    • 200 g hvedemel
    • 2 tsk. bagepulver
    • ¾ dl 1883 grøn æble sirup
    • 1-2 spsk. Calvados
    • 2 spsk. sødmælk
    • 1 stk æble stort, fri for kernehus og skåret i små tern.

    Æble marengs til toppen

    • en gasbrænder.
    • 300 g sukker
    • 1 dl vand
    • 4 stk. æggehvider
    • 1-2 tsk. 1883 grøn æble sirup

    Sådan gør du:

    1. Forvarm ovnen til 180°.
    2. Pisk smør og sukker sammen i en skål.
    3. Riv marcipanen fint, og pisk den med i smørblandingen.
    4. Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk til blandingen er luftig.
    5. Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål, sigt dem over smørblandingen og vend det hele sammen.
    6. Vend til sidst 1883 æble sirup, Calvados, mælk og æbletern i og fordel dejen i papirforme.
    7. Bag i ca. 25 min., afkøl på en bagerist.

     

    Æble marengs til toppen

    1. Kom sukker og vand i en lille kasserolle, og bring det i kog, til det når ca. 120°.
    2. Pisk æggehviderne let stive, og hæld den varme sukkerlage i en tynd stråle heri under piskning.
    3. Tilsæt 1883 grøn æble sirup, og pisk til marengsen er glat og kold.
    4. Kom i en sprøjtepose, sæt en top oven på de færdige kager og brænd hver marengs et par sekunder med en gasbrænder.
    Opskrift og billede fra bobedre